Hvorfor skal jeg lave vitalitetstjekket?
Får jeg noget ud af at bruge min tid på det?

Der er stor debat om de demografiske forandringer i offentligheden. De to vigtigste komponenter som forårsager demografiske forandringer er: færre børn samt at unge mennesker flytter fra landsbyerne for at finde arbejde.

I dag får familierne færre børn end tidligere. Gennemsnittet er cirka 1,5 børn pr. familie. En mor får sit første barn, når hun er i slutningen af 20erne eller når hun er 30 år eller ældre. Dette er ikke nok til at fastholde nutidens befolkningstal. Dette vil således falde og andelen af vil ældre øges konstant.
For 50 år siden var det en anden historie: de, som er 50 år i dag, kommer normalt fra familier med tre børn eller flere. Samtidig var deres mødre i gennemsnit kun 20 år, da de fik deres første barn.
På samme tid har økonomien på landet også ændret sig. I dag kan én person opdyrke mere end 100 hektar landbrugsjord. For 30 år siden skulle der 10 folk til at opdyrke det samme areal.

Ud over land- og skovbrug er der kun ganske få andre job, og de fleste af disse kræver ingen form for højere uddannelse. Derfor forlader de unge landsbyerne for at få nye job og gode karrierer.

Begge processer kan næppe påvirkes på lokalt plan. Derfor kan man dog alligevel godt gøre en aktiv indsats. Ingen vil benægte, at børn - der vokser op på landet - får bedre og sundere levevilkår. Vi skal arbejde ud fra fakta som dette, og det er bestemt ikke umuligt at arbejde for mere og højere kvalificeret uddannelse i de lokale virksomheder. Det sociale liv og sammenholdet er vores landsbyers styrke, og det skal vi benytte os af.