Switch on English Switch on German Switch on Lithuanian Switch on Polish Switch on Russian
Hjem
Indledning
Vitalitetstjek
Data
Resultater
Yderligere oplysninger


OPDATERING AF LANDSBY   
 



Syv afgørende spørgsmål

    1. Hvorfor er det nødvendigt at indsamle yderligere data?
      En landsby er en kompleks social figur. Ligesom i en krop arbejder indbyggerne (organerne) sammen i større eller mindre grad. De officielle data kan ikke beskrive dette faktum, og det er grunden til at HINTERLAND-projektets partnere besluttede sig for, at der skulle indsamles yderligere data. Selvfølgelig ville brugen af flere data give et mere detaljeret resultat, men det var nødvendigt at tage hensyn til tidskravene. Alle data som indsamles kunne eksempelvis afleveres hos borgerforeningerne i de deltagende landsbyer.

    2. Er det virkelig nødvendigt at indsamle data om hver eneste husholdning i min landsby?
      Ja, det er det. For at kunne give et præcist billede af den demografiske situation i din landsby, er det nødvendigt med komplette data. Kun i de tilfælde hvor nogle huse ligger langt væk fra landsbyens centrum, kan du undlade at indsamle data fra dem.

    3. Hvad skal jeg gøre med resultaterne?
      Resultaterne kan kun vise et flygtigt billede og kun med korte kommentarer. I alle tilfælde er det en god ting at kunne diskutere resultaterne og anbefalingerne med indbyggerne i din landsby. Du behøver ikke at indkalde til et officielt møde med alle indbyggerne. Du kan i stedet blot diskutere resultaterne med eksperterne i din by og drage jeres egne konklusioner. Det er meget vigtigt, at I når frem til jeres egne realistiske konklusioner.

    4. Hvad sker der, hvis mit resultat er dårligt?
      Et dårligt resultat er ingen katastrofe. For nu kender du trods alt situationen. Selvfølgelig kommer ændringerne ikke fra den ene dag til den anden, men du bør tænke over resultaterne og diskutere dem med dine naboer. Hvorfor har vi sådan et svagt socialt liv? Hvor ligger restriktionerne, som forhindrer en god økonomisk udvikling? Er det nødvendigt at integrere enkelte husholdninger bedre i samfundet? Har vi gjort nok for børnene og de unge? Hvorfor er det ikke attraktivt at flytte til vores landsby?

    5. Hvad med anbefalingerne?
      Anbefalingerne er udviklet at vores tyske hovedpartner. Alle HINTERLAND-partnere har fået et godt overblik gennem interviews og undersøgelser i adskillige landsbyer.
      Anbefalingerne er meget korte og generelle og må ikke betragtes som universalløsninger.
      Kun landsbysamfundet kan være ansvarligt for de ting, som bør ske i landsbyen. Så tal med hinanden om det.

    6. Er det nødvendigt at følge anbefalingerne?
      Nej. Anbefalingerne er baseret på resultaterne fra mange landsbyer. Men hver landsby har sine egne egenskaber. Du kender jo din landsby bedst! Men hvis du allerede ved, at både landsbyens korleder og koret eksempelvis er ældre mennesker, som ikke længere kan nå ud til de unge, så er du måske nødt til at finde nye måder, hvorpå det sociale liv i din by kan skabes. Og hvad med den lokale idrætsforening?

    7. Er det muligt at gentage tjekket?
      Ja. Resultatet viser kun et flygtigt billede. Hvis noget i din landsby ændres, ændres resultaterne også. Hvis det førnævnte kor eksempelvis får nogle nye, yngre medlemmer, eller hvis en ny virksomhed etablerer sig i din landsby, vil du få et bedre resultat.


The main project page